Opdateret: 11. februar 2026
Du bedes oplyse dine gæster, f.eks. i forbindelse med din velkomst, at huset er fredet i Klasse A (Højeste klasse).
Giv gerne en kort orientering om husets historie, som du kan læse mere om i brochuren der findes i foyeren eller læs mere her.
Toiletter findes i kælderen. Det er ikke tilladt at benytte udendørsarealer, porte eller baggårde til toiletbesøg.
Grillpladsen er til venstre for indgangspartiet og er markeret med et skilt.
Der må kun anvendes gasgrill.
Er der behov for at ryge, SKAL dette foregå udendørs på de anviste pladser.
Skod og lignende SKAL placeres i den opsatte holder.
Husdyr, hunde, katte mv. er ikke velkommen i Kompagnihuset, dog er det tilladt at medbringe
”servicehunde”.
Musik SKAL dæmpes senest kl. 24.00, så den ikke forstyrrer naboerne, og huset SKAL lukkes senest kl. 02.00.
Det kan derfor være en god idé at overveje, om arrangementet kan starte tidligere.
Røgkanoner må ikke anvendes.
Hvis der er behov for udluftning, kan begge døre ved indgangen åbnes kortvarigt, f.eks. når der er en pause i musikken.
De vinduer der vender ud mod det grønne areal/havnen kan åbnes, så der kan skabes gennemtræk.
Øvrige vinduer er sømmet fast af hensyn til støjgener overfor naboerne.
Undlad at stille varme gryder og pander på bordpladerne.
Brug de varmeriste og korkbeskyttere der er i anretterkøkkenet.
Sidst men ikke mindst vedr. parkering:
Det er IKKE tilladt at parkere på vejen ved Kompagnihuset.
Dog er det tilladt kortvarigt at foretage af- og pålæsning i nærheden af indgangen til Kompagnihuset.
Det er også muligt midlertidigt at parkere på området foran Kompagnihuset.
Det kan lade sig gøre ved at fjerne kæderne som er forsynet med en ”karabinhage”.
Bemærk, at det ikke er alle kæder der kan fjernes, og bemærk også at kæderne SKAL monteres igen, når pladsen ikke benyttes.
Permanent parkering henvises til Bredstræde Parkeringsplads ved Havnegade eller P-pladsen ved Sortebrødregade og Ostenfeldsvej.
Vi håber, du – som så mange andre – bliver glad for at fejre dit arrangement i Kompagnihuset,
ligesom vi håber, at du behandler huset godt og med respekt for husets værdier,
så andre også kan få glæde af vores smukke gamle hus.
Du finder svar på de fleste spørgsmål i vores FAQ, som du finder på dette link.
Velkommen i Kompagnihuset
Erhverv
Privat
Kultur